VENDLET Bari er et hjælpemiddel til forflytning og vending af bariatriske patienter i sengen. Vendelagnet letter det fysiske arbejde med forflytning af svært overvægtige og øger komforten for borgeren.
Med en maximal brugervægt på 400 kg er det elektroniske vendelagen det oplagte hjælpemiddel til forflytning og vending af bariatriske borgere. Med vendelagnet er det muligt at vende en bariatrisk person uden tilført kraft fra personalet, der i stedet foretager vendingen vha. en håndbetjening, hvorved lagnet trækkes mellem motorrullerne, og den bariatriske patient vendes eller forflyttes i sengen.
Da de tunge løft dermed fjernes fra plejesituationen, bidrager det elektroniske vendesystem til, at den bariatriske patientpleje bliver mere overskuelig for personalet. Dermed føler borgeren ikke, at de er en belastning for personalet, samtidigt med, at personalet kan foretage forflytningerne forsvarligt, uden risiko for deres eget arbejdsmiljø. Dette giver en mere værdig pleje, hvor personalet kan koncentrere sig om plejearbejdet.
Med det elektroniske vendesystem er det muligt at:
- Vende en bariatrisk person fra rygleje til sideleje eller omvendt
- Forflytte en bariatrisk person sidevejs i sengen
- Forflytte en svært overvægtig person fra sengekanten og ind i sengen
- Forflytte en svært overvægtig person højere op i seng
- Vende en bariatrisk patient til bugleje
Forflytning med hovedgærde eleveret
For svært overvægtige patienter kan det føles ubehageligt at få hovedgærdet ned, da det kan forhindre deres vejrtrækning. Derfor er en af de store fordele ved det elektroniske vendelagen, at vendingen kan foretages samtidigt med, at hovedgærdet er eleveret. Her er det vigtigt, kun at hæve hovedgærdet op til oversiden af motorrullen. Hvis hovedgærdet hæves højere end dette, risikerer du at belaste den eleverede del af sengen for meget, da lagnet presser den nedad under vendingen.
Forflytning i roligt tempo
VENDLET Bari kommer med indbygget hastighedsregulering, der gør det muligt at vende den svært overvægtige patient med tre forskellige hastighedsindstillinger; normal, medium og langsomt. Dette kan være særligt behageligt hos personer med meget væv, så det driftige væv kan lejres undervejs i forflytningen.
Indbygget sengehest
Når motorrullerne er hævede, fungerer siderne på det elektroniske vendesystem som en sengehest. Sengehesten er testet og godkendt af testinstituttet TÜV. Til sengehesten fås desuden en skumindsats til personer, der søger sengehesten eller slår ud med arme og ben.
Unikke fordele:
- Forflytning uden risiko for plejepersonalet
- Mulighed for vending m. hovedgærde eleveret
- Rolig og kontrolleret vending
- Mere overskud til øvrigt plejearbejde
Brugergrupper:
- Svært overvægtige, der er helt eller delvist immobile, og som kræver hjælp til forflytning, vending eller anden pleje i sengen
Ved køb af et VENDLET-system medfølger:
- VENDLET-systemet
- 1 håndbetjening
- 1 glidelagen
- 1 træklagen
- Montering
- Undervisning i brug af systemet
Brugsområde
VENDLET-systemet er beregnet til montering på pleje- og hospitalssenge og kan derfor bruges i eget hjem eller på offentlige eller private hospitaler, bosteder, plejehjem og hospicer. Vendelagnet kan med fordel bruges sammen med andre hjælpemidler såsom glidestykker, lejringspuder og trykaflastende madrasser.