LEJRELET Wedge

Produktkode HMI nr. 71864 / Varenr. 5000002

LEJRELET Wedge er en kilepude, der er særligt velegnet til at skabe stabilitet og komfort. Kilepuden kan f.eks. bruges til 30 graders lejring, eller som stabilisator i sideleje. Her kan puden placeres bag borgerens ryg eller foran brystet, hvor det skridsikre betræk og faste skumfyld sikrer en stabil og komfortabel sidelejring.

Wedge er en kileformet lejringspude, der er udformet ud fra en anatomisk betragtning af brystkassen. Dette gør den særligt velegnet til placering i ryggen eller ved brystkassen, når der skal skabes stabile lejringer.

Skråpuden har en kerne af polyrethane skum belagt med viscoelastisk skum på ydersiden. Denne kombination giver kildepuden en god stabilitet og fasthed, samt en effektiv trykaflastende egenskab.

 

Stabilt sideleje

Kilepudens form og unikke betræk gør den optimal til stabile lejringer i sideleje. Dette kan eksempelvis være nedre hygiejne, sårpleje eller anden behandling. Her kan skråpuden enten placeres foran brystkassen, bag ryggen eller begge steder afhængigt af borgerens behov.

Som rygpude sikrer Wedge, at urolige personer ikke kan vende sig om på ryggen, når personalet er i gang med plejeopgaver, der kræver stabil lejring i sideleje. Placeres kilepuden foran brystet sikrer den, at borgere, der ikke selv kan støtte med armene i sideleje, ikke falder om på maven.

For optimale forhold til at udføre nedre hygiejne, anbefaler vi, at Wedge kombineres med LEJRELET Pad High, der er en støttepude til ben. Denne kombination kan lette arbejdsmiljøet omkring den nedre hygiejne.

LEJRELET Wedge og LEJRELET Pad High kan købes som del af et lejringspudesæt.

Skab individuelle knæ-knæk

Denne skrå pude kan også med fordel bruges til at lave knæ-knæk. Modsat de knæ-knæk der laves vha. plejesenges profilerende egenskaber, er det med Wedge muligt at lave et knæ-knæk lige præcis der, hvor borgerens knæ er. I kombination med LEJRELET Pad High kan desuden skabes en behagelig aflastning af hæle, ben og lænd.

Unikke fordele

  • Udformet efter kroppens anatomi
  • Mange anvendelsesmuligheder
  • Skridsikker og stabil

Anvendelsesmuligheder

  • 30° lejring i rygleje
  • Individuelt tilpassede knæ-knæk
  • Stabilisering ved nedre hygiejne, sårpleje eller anden behandling

Brugergrupper

  • Personer der modtager personlig hygiejne eller anden pleje i sengen
  • Borgere der har tendens til udadreagerende adfærd, som har brug for ekstra stabilitet ved sideleje
  • Patienter der har brug for aflastning af tryksår og vævsskader
  • Personer der har brug for støtte i sideleje, såsom personer med kontrakturer, spasticitet eller lammelser
  • Personer der har brug for bedre komfort til hvile og afslapning

Brugsområder

Lejringspuden, Wedge, kan med fordel anvendes i alle plejesituationer på hospitaler, plejehjem, hospicer, bosteder eller lignende. Puden kan også sagtens anvendes i eget hjem.

Lejringspuderne i serien har dokumenterede tryksårsforebyggende og komfortskabende egenskaber.

Læs mere

Forespørg om dette produkt

Stabilitet i sideleje Kileformen og det unikke skridsikre betræk gør denne støttepude ideel til at skabe et behageligt og stabilt sideleje, hvilket er nyttigt under nedre hygiejne, sårpleje eller anden behandling
Varenummer 5000002
Højde 15 cm
Bredde 30 cm
Længde 50 cm
Vægt 550 g
Betræk Polyester (Polyurethane coated)
Fyld Polyurethane skum og viscoelastisk skum
Kvalitetsstandard MDR (CE-mærkning): Dette produkt overholder MDR (Medical Device regulation (EU) 2017/745)
Rengøring LEJRELET Wedge kan aftørres med sæbevand og desinficerende væsker eller overhældes med kogende vand. Vi anbefaler, at puden ikke maskinvaskes, da der kan trænge vand ind ved syningerne, hvorefter skummet skal bruge lang tid på at tørre. Betrækket kan ikke tages af, og vi anbefaler, at der ikke placeres andet betræk uden på puden, da det kan mindske dens øvrige effekter.
5000007 - Taske til LEJRELET

Produktforespørgsel

reCAPTCHA is required.