Denne 125 cm lange kropspude er ideel til lejringer af hele kroppen. Den kan eksempelvis bruges til støtte af kroppen i sideleje, som graviditetspude eller som krammepude for børn, unge eller ældre med brug for kropsafgrænsning.
Kropspuden er ideel til støtte af kroppen enten foran eller bagtil for personer, der har brug for aflastning, f.eks. i ryggen eller lænden. Puden kan bruges af børn, unge og voksne, men har man behov for en længere pude, er LEJRELET Tube 250 et godt alternativ, da den har samme unikke fordele.
Fokus på taktil stimuli
Med sin gode tyngde stimulerer kropspuden det sensoriske nervesystem med henblik på beroligelse. Derfor kan kropspuden f.eks. bruges som krammepude, hos personer med kognitive udfordringer, sansedeprivation eller behov for kropsafgrænsning og taktil stimuli.
Kropspuden kan også bruges, når en person med brug for kropsafgrænsning eller taktil stimuli skal vendes. Her kan kropspuden placeres oven på borgeren, når denne ligger i rygleje. Armene placeres rundt om puden inden vendingen påbegyndes for en tryghedsskabende forflytning.
Trykaflastende egenskaber
Denne cylinderformede støttepude er fyldt med trykaflastende skumgranulat. Det gør den optimal til lejring hos borgere, der er i risiko for at udvikle tryksår, eller som allerede har udviklet tryksår. Kropspuden kan f.eks. bruges til aflastning af vævsskader på haleben, korsben eller skuldre, hvor patienten placeres i et komfortabelt sideleje.
Unikke fordele
- God tyngde der sikrer taktil stimuli
- Fyld af trykaflastende skumgranulat
- God længde der gør kropspuden anvendelig for mange aldre
Anvendelsesmuligheder
- 30° lejring
- Støtte af kroppen i sideleje, f.eks. til aflastning af tryksår på ryg/lænd
- Som krammepude eller til taktil stimuli
- Støtte af ben ved amputationer
Brugergruppe
- Børn, unge eller ældre med sansedeprivation, der har behov for taktil stimuli
- Borgere med demenssygdomme, der har brug for kropsafgrænsning
- Personer med tryksår, eller personer, der er i risiko for at udvikle tryksår
- Gravide med brug for aflastning af ryg eller lænd
- Personer med benamputation, der har brug for støtte
- Personer der har brug for positionering til hvile og afslapning
Brugsområde
Denne cylinderformede kropspude kan med fordel anvendes i alle plejesituationer på hospitaler, plejehjem, hospicer, bosteder eller lignende. Puden kan også sagtens anvendes i eget hjem.