Håndbetjening til VENDLET Standard, VENDLET V5S Speed Adjust og VENDLET Bari.
Med Speed Adjust håndbetjeningen kan du opgradere din VENDLET V5S, V5S+, V5 eller V5+, så hastigheden på motorrullerne kan reguleres.
I visse situationer kan det være en fordel at sænke hastigheden på motorrullerne således, at træklagnet kører langsommere ind på motorrullen. Med denne håndbetjening kan hastigheden indstilles til at køre med:
- 100 % (normal hastighed)
- 75 %
- 50 %
Det kan være fordelagtigt at sænke hastigheden på motorrullerne i situationer, hvor borgeren har:
- Svære perceptionsforstyrrelser
- Svære rum- retningsforstyrrelser
- Senhjerneskade og neurologiske forstyrrelser
- Kraftig spasticitet
- Flere indstikssteder eller er intuberet (mest relevant på hospitaler).
Håndbetjeningen med hastighedsregulering er ekstra udstyr, der kan tilkøbes. For alle VENDLET V5S systemer købt efter den 1. juni 2016 skal den nye håndbetjening blot tilkobles, hvorefter hastigheden kan reguleres.
Ved systemer købt før denne dato skal der også købes ny elektronikboks (varenr. 6000001), da der er udviklet et nyt styresystem til at kontrollere hastighedsreguleringen.
Rengøring: Aftørres med fugtig klud. Tåler almindelige rengøringsmidler.