Der skal monteres et glidelagen på madrassen, inden et VENDLET system tages i brug.
Dette glidelagen er egnet til alle VENDLET modeller.
Der skal altid være monteret et glidelagen på madrassen, inden VENDLET-systemet tages i brug. Glidelagnet fastgøres på madrassen og på liggefladen under madrassen med de dertilhørende velcro- og elastikbånd.
Glidelagnet sørger for, at træklagenet, der fastgøres på systemet motorruller, nemt kan glide henover madrassen.
Skift af glidelagen
Glidelagnet kan skiftes og vaskes efter behov. Oftest er det ikke nødvendigt at vaske det lige så ofte som træklagnet, som borgeren ligger direkte på.
Slidstærk kvalitet med godt glid
Glidelagnet er fremstillet af 100% nylon, hvilket giver det en slidstærk kvalitet med et godt glid.
Glidelagnet er anti-bakteriel og anti-statisk behandlet.
Størrelser på glidelagnet
Glidelagnet på 95 cm passer til en madrasbredde på 80 – 90 cm.
Glidelagnet på 115 cm passer til en madrasbredde på 95 – 110 cm.
Glidelagnet på 135 cm passer til en madrasbredde på 115 – 130 cm.
Glidelagerne i 95 og 115 cm’s bredde findes også i en lang variant, der passer til madrasser, der er op til 220 cm lange.
Skal glidelagnet bruges på en vekseltrykmadras, vælg da en størrelse større end madrassens reelle størrelse.