EasyRoll Underpad beskyttelseslagen benyttes som absorberende lag i sengen til brugere med inkontinens problemer. Beskyttelseslagenet absorberer ca. 1-2 liter/m2 og har et lamineret barrierelag, der forhindrer væske i at sive igennem til det øvrige sengelinned.
Beskyttelseslagenet er stærkt og meget velegnet til at vende/repositionere patienter i sengen. Når man flytter eller positionerer brugerne, skal man holde i den absorberende del, da sidestykkerne ikke er velegnede til at trække og repositionere med. Når man anvender produktet sammen med et glidelagen, opnås en glimrende kombination af hjælpeprodukter til inkontinens og repositionering.