Dette sæt med 5 forskellige lejringspuder kan bruges til at skabe unikt tilpassede lejringer.
Sammen kan puderne skabe:
- Unikke trykaflastende lejringer til forebyggelse af tryksår og vævsskader
- Komfortable lejringer med fokus på afslapning
- Lejringer der skaber optimale forhold til at foretage nedre hygiejne, behandling af vævsskader eller anden behandling i sengen
- Positioneringer med fokus på taktil stimuli og kropsafgrænsning
Alle lejringspuderne i LEJRELET-serien har dokumenterede trykaflastende egenskaber. LEJRELET Tube 125, Oval og Pad Low er fyldt med viscoelastisk skum. LEJRELET Pad High og Wedge har desuden kerner af polyurethane skum, der sikrer deres stabilitet.
Pudernes betræk er skridsikkert, åndbart og vandafvisende, hvilket gør dem nemme at rengøre.
Sættet indeholder:
LEJRELET Tube 125 der en cylinderformet kropspude, der er 125cm lang. Puden kan bruges til støtte af kroppen i sideleje, eller til at skabe tryghed og kropsafgrænsning.
LEJRELET Oval der er en lille oval lejringspude udviklet efter positioneringskonceptet Den lille pudes vandring. Puden kan bruges som knæpude, lændepude eller til aflastning af tryksår på ører, albuer, hænder, fødder eller andre steder med knoglefremspring.
LEJRELET Pad High der er en støttepude udformet særligt efter bækkenets anatomi. Derfor er puden perfekt som støttepude til ben og knæ. Når benet placeres på støttepuden i sideleje, sikres et afslappet hofteled uden vrid i lænden.
LEJRELET Wedge er en skråpude, der kan bruges til at skabe stabile lejringer. Den kan eksempelvis placeres i ryggen eller ved brystet som støttepude, for at skabe stabilitet i lejringer på siden.
LEJRELET Pad Low der har en unik formbarhed og kan foldes eller rulles og bruges som abduktionskile. Pad Low kan også placeres under LEJRELET Pad High eller Wedge, hvis disse er for lave.
En praktisk taske der kan rumme alle lejringspuderne, og som gør dem nemme at opbevare og transportere.