Dette sæt med tre lejringspuder er et godt grundsæt for de fleste borgere eller patienter, der modtager pleje eller behandling i sengen. Støttepuderne er særligt velegnede til personer, der har svært ved at ligge stabilt i sideleje, eller som har sensitive ben og hæle, hvor der er brug for aflastning.
Dette sæt med tre støttepuder er perfekt til at skabe stabile sidelejringer til nedre hygiejne, 30° lejringer, samt lejringer til støtte af sensitive ben, hæle og knæ.
Sættet indeholder:
LEJRELET Pad High er en 15 cm høj støttepude til benene. Den kan enten bruges til støtte af knæ, underben og ankel i sideleje, eller den kan bruges til elevation af et eller begge ben i rygleje. Støttepudens design sikrer at hofteleddet er afslappet, og at der ikke er nogle smertefulde vrid i lænden ved brug i sideleje.
LEJRELET Wedge er ideel til placering foran brystkassen, når borgeren eller patienten ligger i sideleje. Her sikrer den, at borgeren ikke falder på maven, hvis vedkommende ikke kan stabilisere sig selv på siden. Placeres den trekantede støttepude i stedet i ryggen på patienten sikrer den, at vedkommende ikke falder tilbage på ryggen.
LEJRELET Pad Low kan med fordel placeres over eller under Pad High eller Wedge, hvis der er brug for ekstra højde, men den kan også bruges alene. Pad Low kan f.eks. bruges som knæpude eller abduktionskile. Puden kan også rulles sammen eller foldes og på denne vis tilpasses den enkelte situation.
APV-lejring til nedre hygiejne
Ved at kombinere Pad High og Wedge kan der skabes et stabilt sideleje, med god plads til at foretage den nedre hygiejne. Benet placeres på Pad High, imens Wedge placeres foran brystkassen. I denne lejring falder overkroppen behageligt fremad og gribes af Wedge, imens benet kommer op i en god højde, hvor hofteledet er løst, og der er god plads til at vaske. Har patienten eller borgeren lange underben kan Pad Low i dette tilfælde rulles sammen og lægges under foden, så denne ikke hænger og dingler.
Denne lejring sikrer samtidigt et godt arbejdsmiljø for personalet, der ikke skal stabilisere borgeren samtidigt med, at de vasker.
30° lejring
Sættet kan også benyttes til at skabe en 30° lejring, hvor den trekantede støttepude placeres på den flade side bag ryggen på borgeren, hvorefter benet placeres på den firkantede støttepude, og borgeren falder behageligt tilbage. I denne lejring er sacrum og haleben fritlagt, og den kan derfor bruges til aflastning af tryksår på disse områder.
Sættet er særligt velegnet til…
- Stabilisering i sideleje f.eks. når der skal foretages nedre hygiejne eller anden behandling i sengen
- Aflastning af hæle og ben
- 30° lejringer
Betrækket på alle puderne er skridsikkert, hvilket betyder at lejringen ikke ændrer sig, når patienten eller borgeren bevæger sig. Det er en rigtig stor fordel, specielt ift. det stabile sideleje, hvor der foretages behandling, nedre hygiejne eller andet. Her sikrer den stabile lejring at personalet har optimale forhold, når de skal udføre deres arbejde, samtidigt med at borgeren ligger behageligt.